Hvorfor kan jeg ikke skrive?

Blodprop i hjernen - Ulla Vendelbo

Hvordan man laver glaskunst.

På Obovej er der en glas/keramik ovn som kan smelte glas. Når vi skal lave glaskunst anvender vi det er hedder koldglasteknik.

Koldglas er en  teknik hvor vi arbejder med glasset mens det er koldt, dvs. før at det har været i ovnen. Man forbereder glasset ved fx at skære det til i ønskede størrelser og lægge glas i forskellige farver i bestemte mønstre i flere lag. Først herefter kommer det i ovnen og smeltes sammen. Råglasset købes i plader og fåes i mange forskellige farver. Det skæres så i ønskede former inden det skal i ovnen. 

Oftest skal glasset i ovnen mindst to gange. Første gang for at smelte de enkelte glasstykker sammen og anden gang for at forme det, fx til et fad. Det skal altid ske ad to omgange, da sammensmeltningen kræver så høje temperaturer, at hvis man samtidig havde det liggende i en form, ville alt glasset så at sige løbe ned i bunden af formen.

Formningen sker altså i en separat proces i ovnen ved lavere temperaturer end sammensmeltningen. Sammensmeltningen sker typisk omkring de 800° og formningen omkring de 700°.